torsdag den 22. maj 2014

NYT SADELRUM

Der er meget logistik der skal gå op, når ca 15 kvm nyt rum i laden skal blive til virkelighed - især når virkeligheden fra begyndelsen ser sådan ud:






Som det fremgår er der en masse rod ovenpå noget der engang har været mur og gulv og intet loft  - Så det første der skal sættes igang er et sorteringsarbejde - ud med l.....
Siloen skal skilles ad og sælges/skrottes - Olietanken skal ud - og heldigvis havde vi besøg af nevøen og sønnen som ved hjælp af taljer, tov og en gammel palleløfter fik bugseret begge dele ud - Så gav det luft. Alt muligt grej og forskellige byggematerialer og ander der skal gemmes manglede vi plads til - så for at komme igang måtte vi starte med at etablere et lille ekstra loft i laden - og en eftermiddags arbejde med regler, plader, vinkelbeslag og spånskruer - så var der plads til at få det stuvet af vejen på en ordentlig måde.



Så er der ryddet ud - næsten ....

Minigraveren med chauffør er uundværlig og her køres i stilling















Alle i familien hjælper med efter evne - især er Melissa flittig med trillebøren og kører 52 børfulde ud - Pyha det er hårdt arbejde... Heldigvis har vores gode nabo været med gummigeden og skrabet muldjorden af på et areal udenfor stalden - der skal laves en vendeplads - og så kan grus, jord og beton blive lagt i bunden.

Hjørnerne i sokkelrenden må tages med håndskovl - i meget leret jord - der er hårdt som sten.

Næste udfordring er opmåling og få sat murersnoren ... Gulvet skal ende med at være i plan med eksistende inde ved siden af - og der regnes baglæns: 10 cm beton, 30 cm isolering, 3-5 cm afretter sand
Soklen skal laves ved at man i bunden af renden støber med beton - og ovenpå sættes leca blokke. Leca stenene er
19 x 49 x  10 - så ca 50 cm beton + 2 lecasten giver 90 cm sokkel, hvilket er det man normalt beregner, for at være sikker på frost fri dybde og bæreevne.  Det var ikke nemt at få snorene til at makke ret - og heldigvis var der nabohjælp -
 Laser vater passet laver en perfekt vandret lys linie - og gør det meget nemmere - Hurra for en nabo.




onsdag den 21. maj 2014

Strandkål - restaurant Noma go home ...

En skøn lang strandtur på næsen af Djursland ved Gjerrild Klint bød på strandkål.
Har ikke prøvet dem før - men der var ikke så meget at tage fejl af - ligner en lillegøn udgave af grønkål - der er krydset med broccoli.

Hjem i en balje vand og skylles grundigt - men der var ingen dyr og ganske lidt sand - så det var nemt.

Tog de fineste blade fra sammen med "broccolien" og blancherede i ca 1 min - afkølede og lavede en salat blandet med avokado, rød peber, agurk og lidt ristet bacon --  Uhmmm det var godt

Dagen efter fik de grovere stilke en tur med kniven og blev svitset på panden med lidt forskellige grønsagsrester  + 1 tsk st. koriander og 1 tsk. spidskommen - ingen salt - det klarer strandkålen selv --- En rigtig lækker varm salat  -- Det er bestemt ikke sidste gang jeg går på jagt efter strandkål.

Findes på strande med sten - typisk østkysten.

Her ses Gjerrild Strand og man kan lige skimte strandkålen

Skyllet og klar til salatskålen

Ligner meget broccoli  
Smager pragtfuldt - det er min nye yndlingskål

Radiser gør sig godt når de lige er vendt 2 min på panden