torsdag den 22. maj 2014

NYT SADELRUM

Der er meget logistik der skal gå op, når ca 15 kvm nyt rum i laden skal blive til virkelighed - især når virkeligheden fra begyndelsen ser sådan ud:






Som det fremgår er der en masse rod ovenpå noget der engang har været mur og gulv og intet loft  - Så det første der skal sættes igang er et sorteringsarbejde - ud med l.....
Siloen skal skilles ad og sælges/skrottes - Olietanken skal ud - og heldigvis havde vi besøg af nevøen og sønnen som ved hjælp af taljer, tov og en gammel palleløfter fik bugseret begge dele ud - Så gav det luft. Alt muligt grej og forskellige byggematerialer og ander der skal gemmes manglede vi plads til - så for at komme igang måtte vi starte med at etablere et lille ekstra loft i laden - og en eftermiddags arbejde med regler, plader, vinkelbeslag og spånskruer - så var der plads til at få det stuvet af vejen på en ordentlig måde.



Så er der ryddet ud - næsten ....

Minigraveren med chauffør er uundværlig og her køres i stilling















Alle i familien hjælper med efter evne - især er Melissa flittig med trillebøren og kører 52 børfulde ud - Pyha det er hårdt arbejde... Heldigvis har vores gode nabo været med gummigeden og skrabet muldjorden af på et areal udenfor stalden - der skal laves en vendeplads - og så kan grus, jord og beton blive lagt i bunden.

Hjørnerne i sokkelrenden må tages med håndskovl - i meget leret jord - der er hårdt som sten.

Næste udfordring er opmåling og få sat murersnoren ... Gulvet skal ende med at være i plan med eksistende inde ved siden af - og der regnes baglæns: 10 cm beton, 30 cm isolering, 3-5 cm afretter sand
Soklen skal laves ved at man i bunden af renden støber med beton - og ovenpå sættes leca blokke. Leca stenene er
19 x 49 x  10 - så ca 50 cm beton + 2 lecasten giver 90 cm sokkel, hvilket er det man normalt beregner, for at være sikker på frost fri dybde og bæreevne.  Det var ikke nemt at få snorene til at makke ret - og heldigvis var der nabohjælp -
 Laser vater passet laver en perfekt vandret lys linie - og gør det meget nemmere - Hurra for en nabo.




onsdag den 21. maj 2014

Strandkål - restaurant Noma go home ...

En skøn lang strandtur på næsen af Djursland ved Gjerrild Klint bød på strandkål.
Har ikke prøvet dem før - men der var ikke så meget at tage fejl af - ligner en lillegøn udgave af grønkål - der er krydset med broccoli.

Hjem i en balje vand og skylles grundigt - men der var ingen dyr og ganske lidt sand - så det var nemt.

Tog de fineste blade fra sammen med "broccolien" og blancherede i ca 1 min - afkølede og lavede en salat blandet med avokado, rød peber, agurk og lidt ristet bacon --  Uhmmm det var godt

Dagen efter fik de grovere stilke en tur med kniven og blev svitset på panden med lidt forskellige grønsagsrester  + 1 tsk st. koriander og 1 tsk. spidskommen - ingen salt - det klarer strandkålen selv --- En rigtig lækker varm salat  -- Det er bestemt ikke sidste gang jeg går på jagt efter strandkål.

Findes på strande med sten - typisk østkysten.

Her ses Gjerrild Strand og man kan lige skimte strandkålen

Skyllet og klar til salatskålen

Ligner meget broccoli  
Smager pragtfuldt - det er min nye yndlingskål

Radiser gør sig godt når de lige er vendt 2 min på panden

fredag den 18. april 2014

Pilehytten

Onsdag før påske skulle den praktiske del af vores specialiseringsopgave føres ud i livet

Vi skulle mødes alle 3 med 2 store (knap 12 og 13 år) samt to små piger (knap 6 og 7 år) alle 4 med forskellige typer af udfordringer og alle 4 i familiepleje -

Opgaven var at bygge en pilehytte - deltage i arbejdet efter evner - og gennem arbejdsfællesskabet få snakket, hygget grinet, oplevet, konstrueret, gravet, savet, bundet, regnet, sanset og mærket glæden ved i fællesskab at skabe en blivende levende hule - ikke bare til sig selv men til glæde for børn lang tid fremover - hvis ellers pilen vil slå rødder.

Det var en fantastisk fin dag med blå himmel og høj sol - og et par ekstragevinster fik vi også -- et par svaner trak over hovederne på os - og 3 musvåger med høje skrig tumlede i luften lige over os - og et par småpiger fandt en stor bænkebidderfamilie - så skulle i spanden og i - og det var stort for en lille pige med sansemotoriske udfordringer at lade en kravle på hånden - mens hun tavst så til at veninden turde at have hånden fuld af kriblen og  kravlen. UT havde skulle tage sig voldsomt sammen for at gøre kunsten efter. 

Inden byggeriet kunne startes, skulle der tegnes og regnes og måles - og der var rigtig meget hverdags matematik som blev anskueliggjort især for de to store, som nu har haft geometri i skolen. Vi skulle beregne omkredsen af en cirkel - og hvordan er det nu lige med phi og radius og diameter?? - Kan du huske??  Og tømrerblyanten og tommestokken måtte igen igang - og hvordan mon man nemmest tegner en cirkel i græsset? Og så skal pilegrenene fordeles - og kan vi bare dividere omkredesen med antallet af grene - skal vi lægge dem ud - eller ?? Løsningen blev at tænke et ur og starte med at lave kl 12 -6 -9 og 3 og derefter de andre tal - og til sidst blev der fyldt ud med små grene i alle "minutterne" - 


Alt grej findes frem - ekstra mandskab indkaldt til at betjene motorsaven og der måles op og saves pil af i passende længde - og sorteres

Og der graves og bygges med stor koncentration 
De to mindste tager en slapper fra byggeriet og finder bænkebiddere - og lidt skrammer må man regne med, når man dagen lang klatrer, gemmer sig i buskene, og udforsker. Som dagen gik under det store bøgetræ - sprang den ud - dejligt.

Først sættes de 3 meter lange stolper der danner skelettet til hytten - og snørres og flettes - og derefter de små kviste, som med tiden flettes ind mellem

Til slut vandes og vandes og vi håber det virker og slår rødder

Naturligvis skulle der også forplejning til - dejlig sønderjyske ringridderpølser på grillen med pastasalat og hjemmebagte pølsebrød - som var så gode at vi nok har købt færdige pølsebrød for sidste gang -- Uhmm - at sidde ude for første gang og spise frokost - så smager maden dobbelt godt.

tirsdag den 8. april 2014

Se køerne danse - en skøn gratis fornøjelse

http://xn--kodag-uua.dk/info-om-oekodag/koeernes-foraarsfest/

på søndag kan man over hele landet tage på gratis tur - og se køerne blive lukket ud på græs - vi er klar med mindstepigen på 6 år og vores barnebarn på knap 2 - det bliver en fest ....


lørdag den 5. april 2014

Stålorme -- eller resterne af nogle stykker

http://naturstyrelsen.dk/78130  eller   http://www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse.asp?ArtsID=980

ikke en slange - ikke en fisk - men et krybdyr --- Naturstyrelsen siger et firben uden ben og med samme evne til at tabe halen og derefter regenerere en del af den..

Fandt en klump rester af dem i noget hø - men det er svært at se hvor mange der kan have været - måske bare 2 der har hygget sig -- men et lidt sjovt og anderledes fund, der gav anledning til mange snakke med pigerne om hugorme, snoge og stålorm, som vi så har googlet og fundet ud af ikke er en slange - men altså et krybdyr.
Selvom de er helt indtørrede så lugter de - meget -- af fisk! Esbjerg Havn agtigt -- så vi har lagt dem i en plastikpose med knude på -




torsdag den 27. marts 2014

Vi har hygget os med leropgaven -




Vi skal lave "klinker" til at hænge i et rio net - der skal fungere som afskærmning ved havemøblerne
Et stk 12 årig i fuld koncentration og fordybelse

  -




Pludselig kom der en elefantrumpe


Min æstetiske ting bliver en lille hytte - nu skal den lige tørre lidt inden jeg laver en døråbning - den er lidt blød i murværket endnu




Der blev arbejdet koncentreret 

Hvor kom ide fra spurgte pigerne da de så elefant rumpen - tjah  det var et tilfælde at leret landnede så det næsten blev sådan - 

Så er de første "klinker" klar til forglødning





D