torsdag den 23. januar 2014

Museumsopgave

Efter nogen vægelsindethed og vaklen mellem forskellige mulige museer faldt valget på Gaia Museet i Randers - vores lokale museum og kunstskole / beskyttet værksted for Outsider Kunst

http://www.gaiamuseum.dk/index.php?option=com_content&view=section&layout=blog&id=7&Itemid=47&lang=da

-- en rigtig fin hjemmeside - overskuelig, meget oplysende og inspirerende med god lay out og med masser af info.





Hvad er GAIA?

"GAIA Museum Outsider Art består af Den selvejende virksomhed med driftsoverenskomst 
med Randers kommune og Den socialøkonomiske virksomhed GAIA Akademi, der fungerer 
på markedsvilkår. 
GAIA Museum indsamler, udstiller og formidler outsiderkunst fra hele verden – dvs. kunst 
skabt af mennesker, der af sociale årsager ikke har adgang til de etablerede institutioner og 
uddannelser inden for kunst og kultur. Herudover iværksætter museet muligheder for 
beskæftigelse og særligt tilrettelagte uddannelsesforløb for unge og voksne med 
særlige behov inden for fagområder, der knytter sig til at arbejde på en kulturinstitution, 
såsom café, medie, design, butik, indramning og GAIA Akademi, der uddanner unge under 
Lov om Særlig Tilrettelagt Uddannelse. 
I løbet af de 11 år GAIA Museum har eksisteret, har museet udviklet sig til at blive en større 
virksomhed med en personalegruppe på 23, der spænder over mange faggrupper samt 
beskyttet beskæftigelse, aktivitetstilbud, særligt tilrettelagt uddannelse for 70 mennesker 
med særlige behov. Alle brænder for at gøre museet til en synlig aktør i dansk kulturliv. 
GAIA Museum er meget aktiv på den internationale scene, vi deltager kontinuerligt i 
internationale projekter, og er sekretariat for en international forening ”European Outsider 
Art Association”. De internationale projekter har en vigtig indflydelse på museets brobygning 
mellem kunst, kultur, uddannelse, erhverv og det sociale indsatsområde. "  lokeret 23.01.14 på www.gaiamuseum.dk

Se også:

http://www.visitranders.dk/danmark/gaia-museum-outsider-art---konference-modested-gdk634169


- og vi tog afsted den store på 12 - den bette på 6 og jeg på en råkold januar lørdag for at udforske og opleve og måske blive inspireret. OG det blev vi - især den store og jeg fik en på opleveren - mens den mindste synes det hele var meget mærkeligt - især en installation med look-alike-slik mente hun godt nok var aparte:



det var en del af en særudstilling af en tysk kunstner, Manfred Teege, som også lavede en masse meget sjove beklædningsgenstande af affald:





Pigerne mener godt nok ikke at det kunne være en ide til fastelavnskostumer lige om lidt.
På Gaia har der for nogen tid siden været udstilling med AM Helger Holdings Råberober. Anne Marie Helger er protektor for Gaia Museet (hvem ellers?)  og desværre så vi ikke udstillingen den gang - men et katalog lå fremme og det fik vi med - sammen med en oplysning om, at udstillingen nu er på Børglum Kloster - og det vil vi gerne se - både klosteret og kjolerne. Det ligger så godt i tråd med vores snak med pigerne om tøj og signalværdier - jfr. også projektet med punker-trolden i dukkeopgaven.

På museet købte jeg et par hæfter om outsider kunst - og jeg har været meget optaget af de tanker og teorier der beskrives. Jeg kan se, at jeg har været meget snæversynet og om ikke udviklingshæmmet - så i hvert fald hæmmet - i mine forforståelser om hvad der sker i en for mig ret ukendt verden - såvel i forhold til værkerne, processerne og outsiderens vilkår. Oplevelsen har flyttet mine grænser - langt - og tak for det.  Jeg glæder mig til at indvie mine blog-læsere i flere refleksioner om kunst og handicap.

I den lille butik i tilknytning til Gaia museet kunne vi nemt have brugt mange penge, men vi lod det blive ved et par håndstrikkede huer - og det satte gang i strikketankerne - og pigerne kastede sig over noget hyggeligt garn da vi kom hjem og den mindste fik lynhurtigt lært at fingerstrikke:


Her er hun med den nye yndlingshue - i dyb koncentration til et halstørklæde. Storesøster har bestilt en model, der skal strikkes på min. 8 fingre - så man skal lave et team work. Det bliver spændende at se om det kan lade sig gøre.

Efterfølgende er jeg således blevet inspireret til flere projekter med børnene.':

1. Vi skal til Børglum kloster og kigge på klosteret og dets historie - måske er der nogle uhyggelige kældre  som skal udforskes og vi skal snakke om hvad er et kloster for noget - og så skal vi se

2  Anne marie Helgers RÅBErober - og snakke meget mere om tøj og signalværdier - og have sat gang i noget udklædningstøj til fastelavn

3 Vi arbejder videre med strikkekunsten -- Fingerstrik for så vidt mindstepigen på 6 år som trænger til at være kreativ og træne fin motorik - og sidde i ro og arbejde med tingene  og fsva de store på strikkepinde - fordi det er hyggeligt at kunne lave en slags selvberoligelse gennem et håndarbejde. Store pinde og tykt garn til nogle nemme ting, så tålmodigheden ikke bliver sat på en alt for hård prøve.

4 Arbejde med fotos - de 2 store skal igang med at lave deres egen blog - med fotos og måske små notater - klip fra gode sange - og hvad de ellers synes kunne være sjovt at gemme og dele - Alt sammen som en del af deres livshistorie - men nu med elektronisk udtryk og de mange muligheder det giver.

Fsva mig selv er jeg blevet meget inspireret af såvel værkerne som selv processen - og hvad det kan betyde for mennesker med funktionsnedsættelser og udsathed. Jeg har læst flere pjecer og hæfter som jeg fik/købte på GAIA - og blevet optaget af æstetisk-sociale læreprocesser, muligheder for visuelle udtryksformer og betydningsfuldheden i at arbejde med kunst, som ellers for mig har været noget fremmed.

Som jeg læste:

"Æstetike udtryk kan udløse en tilstand af æstesi. Æstesi er en almen tilstand, som vi må komme i for at være åbne for kommunikation. En form for renselse i selve skabelsesakten. I en tilstand af æstesi bryder du grænser. Så sker der noget som ikke var der før. En besjælingstilstand, hvor du er i stand til at skabe. Æstesi handler om det at opleve at ville tilhøre livet. For at et menneske kan modnes, må æstesitilstanden og kulturen være medtænkt."  (Birgit Kirkebæk)

Jeg tænker de ord ligger rigtig godt i forlængelse med det vi har lært om FLOW og Winnicuts tanker om det potentielle rum - men for mig sagt langt mere poetisk - så det virkelig har givet mig et skub til igen at arbejde mere kreativt.

Man muntres op på en kold grå januardag af disse dejlige kreationer :-)

søndag den 19. januar 2014

tirsdag den 14. januar 2014

Hvorfor har man ikke kameraet klar

når det liiiiige er NU det sker

Fiskehejren kom sejlende hen over hovedet på pigerne og jeg idag - stor elegant og imponerende syn - men heldigvis og også de to store nåede at få den oplevelse med.

søndag den 12. januar 2014

Museumopgave 2014 - hvad skal det ende med


Øv at Energimuseet ved Tange Sø er lukket - Det havde ellers passet mig rigtig godt til en projekt

STRØM

med vores piger - især nu hvor de har været med til at bygge den nye stue - og set hvordan storebror har lavet nyt strøm og kontakter - men så må vi hitte på noget andet - og hvorfor egentlig gå over Gudenåen efter vand?

Vi bor kun et par km fra et af Danmarks nyeste museer : GracelandRanders - og vi har fulgt byggeriet dagligt siden de startede for et par år siden - men vi er aldrig kommet afsted med et besøg, og det kan vi så give os i kast med nu.

Jeg tænker, at vi inden besøget skal høre en masse Elvis musik - måske se en gammel elvis film - og for træning af engelsk - som er svært for pigerne- vil vi oversætte en af sangene.

Vi tager på besøg og kigger om der er spændende ting at opleve - også for børnene, der bestemt ikke har et særligt forhold til Elvis - men de kender da nogle af sangene -

http://www.gracelandranders.dk/default.asp?page_id=2

Mere sjovt for børnene, bliver nok at man på grunden ved siden af er i gang med at projektere Julemandens Værksted - men det er endnu kun på projektstadiet.

http://www.randers.dk/FrontEnd.aspx?id=150839

Så lykkedes det ikke for Hr Fiffig Jørgensen at få julemanden til Holme Olstrup - han flytter til Paderup i Randers SV


Gråspurve og gråspurve og flere af dem

Vi har en fast bestand af gråspurve - ca 20 som bor i laden og heste stalden - og nu er vi lige ved at få pip. De er ellers meget hyggelige, men nogle dage er de ved at være for meget. Som de dage hvor hestene ikke kan komme ud for regn og rusk - så storhygger spurvene med at lede efter korn osv i hestepærerne - og så bliver det dobbelt så besværligt at holde boksene rene - Øv - men søde er de nu og så fede at de dårligt kan flyve. Også i den flok kan man se rangorden, når man holder øje med dem. Det er tilsyneladende den samme han - en rigtig tyksak - som er førerhannen. Det er tit ham, der letter som den første - eller lander som den første og alle andre følger efter et splitsekund senere hvis der er noget der forstyrrer freden.



torsdag den 9. januar 2014

Farve, male og tegne fugle

Ledte efter tegninger og lignende til pigerne af hygge med på en MEGET våd januardag - og kom i tanke om den udmærkede side:

http://www.skoveniskolen.dk/default.asp?m=17&a=1326

fyldt med ideer til naturaktiviteter og gratis materiale ---


Fandt under eftersøgning af mine fuglebøger en lamineringsmaskine - og tænkte en ny måde at lave Fastelavnspynt på.  Find billeder og tegninger af fugle - har måske nogle gamle Mads Stage kalendere liggende - evt plakter og lign. Print dem, laminer dem og hæng på en kroget gren - voila - så er der farverig og lærerig pynt.

En ide til en aktivitet ude i vintermånederne:

Nu hvor træerne står nøgne er det nemt at finde fugleredder - tag børnene med ud til en ny slags finde - leg:


Hvem finder flest godt gemte fugleredder - og hvem mon har boet i dem?

Giver en god sansemotoriske træning og en ny måde at træne børnenes opmærksomhed.

De pædagogiske og didaktiske tanker jeg har haft i forbindelse med fugle og børn:

Opmærksomhed på omgivelserne

Træne øjne og ører

Motorik - såvel grovmotorisk i udeaktiviterne som fin motorisk i f.eks. klippe kliste

Muligheder for aktiviteter med fuglelyde, højt læsning, tegning, maling, ler og fodring - evt med lav selv-fuglefoder.






onsdag den 8. januar 2014

Gang i noget troldetøj

Det har krævet noget "selvophankning" at få gang i at tænke i sy - strik m.v. Har været der - for år tilbage - med alt hvad der bimler og bamler i gør det selv alting -- havde selv får, klippede, spandt, plantefarvede, strikkede, og syede alt vores tøj selv - og fik på et tidspunkt nok - men jeg må se at hoste liv i min nye symaskine, som endnu henstår ubrugt i kassen -

Et par gamle tæpper, en klat læder og lidt hestehår - det må kunne bruges -- og siden sidst jeg arbejde med den slags er internettet så blevet den uundværlige hjælper

Her

http://www.cchobby.dk/ide/395-troldefamilie/

var f.eks. en inspirations side til tøj m.v.

Samtidig har jeg fundet spinderokken frem af gemmerne, og nu står den på havebordet og skal vaskes af og have ny rokkesnor.

Tjekker lige ud hos en fåreavler om jeg kan hente uld - Det kunne være et godt projekt for pigerne at lære at arbejde med uld.

De kunne godt være med til klipning af fårene og se hvordan det foregår - men det er nok først om nogle måneder det er altuelt. Måske kan vi få en hel ham og være med til:

Sortering af uld
Kartning
Spinding på håndten
Spinding på rok
Strikning

Der er meget sjov læring i at arbejde med tingene helt fra grunden - og en dejlig proces at være med i - samtidig kunne jeg godt have en tanke på, at den store som har meget krudt i røven - samtidig med at hun er fingernem og gerne vil lave alt muligt med hænderne vil kunne finde en ro i at arbejde med ulden.  Den mindste som trænger til at træne finmotorikken kunne have glæde af at arbejde med koordineringen i at karte og spinde på håndten og lære at fingerstrikke.

Jeg får helt lyst til at gå igang og bander lidt over mine trælse fingre, der ikke vil som jeg vil - men så langt som at lære pigerne teknikkerne - det skal de holde til !

mandag den 6. januar 2014

Biotop 4 Hvor blev de af?

BOGFINKERNE?

Gad vide hvor de er blevet af ?

Sidste år var der en lille fast bestand af bogfinker hver dag - men i år har vi slet ikke set dem --

Tænker at jeg vil prøve at finde materialer frem til pigerne i aften, så kan vi tegne og male han og hun bogfinken og læse lidt om dem - jeg mener da, at de hører til i vores natur - selvom vinteren er så mild - man forventer næsten, at vi snart ser de første forårsbebudere - det kunne være Viber inden ret længe.

Ejj så kom der 2 på foderbrædtet - lige som jeg undrede mig over om de havde fundet nye og bedre muligheder

søndag den 5. januar 2014

Fugleliv på biotopen forsættelse på opgave 4os

Vi har nu hver dag fodret med forskellige lækkerier:

Nødder
Vildfugleblanding
Andefedt rørt med havregryn hørfrø og solsikkekerner
mejsekugler
æbler
pærer

Fuglene flokkes i alle de lyse timer og vi har kigget og studeret og snakket - og de to store på 11 og 12 er sikre i navne og hanner og hunner på alle de fugle vi dagligt ser.

Det vi også har lært, er at der er en slags rangorden ved foderbrædtet. Feks smutter alle gråspurvene lynhurtigt væk, når flagspætten kommer, og den får lov at have mejsekuglerne for sig selv - men den er sky  og vi er ikke lykkedes med at få den fotograferet i år. Spurvene derimod er rundt om os dagen lang, og bor i laden. Så når stalden bliver lukket af ved stormvejr, så skælder de ud - indtil porten åbnes og de kan flyve frit ind og ud.

Dompaperne vil også gerne dominere - eller være i fred - i hvert fald er de der som regel kun når de kan have det for sig selv - eller måske sammen med rødhalsen.

En stor flok fasaner jævner møddingen hver dag - og piller rester fra hestene - vi har talt 15 på en gang - flest høner men også 3 - 4 flotte kokke - Hos os jages de kun af hundene - så der er ro til at blive mange.

Børnene har fulgt projektet med stor interesse og synes det er hyggeligt at være med til at fodre, og holde mandtal. Vi kan se at der er en vis kræsenhed - for i vildfugleblandingen er det altid solsikkerne der først spises.

Vi håber på lidt sne og frost - for det kan måske tiltrække flere arter - Vi har ført haft skovspurve, sortmejser og spætmejser.

Vi overvejer at installere et web/overvågningskamere så vi kan følge med på tættere hold - og vil gå igang med at undersøge hvad der er af muligheder - eller om vores stald cam til brug ved folingerne kan bruges - så det også kan optages -- Skal nok have lidt hjælp udefra til den del af teknikken.

I forbindelse med slagtningen af hanen har vi undersøgt kråsen - og snakket om hvordan fugle bruger kråsen til at kværne maden med - Pigerne synes nok det var lidt ulækkert - men også spændende.

Mindstepigen har gemt en af de store svingfjer - og jeg har lovet at se om man kan købe blæk, så de kan prøve at skrive med fjerpen og gammeldags blæk.


lørdag den 4. januar 2014

Så var der gang i dukkeriet

ledte i 4 butikker men forgæves - så jeg valgte at se hvad der var af muligheder indenfor murene - her er det kaninernes savsmuld

Hegnstråd er der altid på lager

og tapetklister - elektriker kabel og rockwool

gaffa tape og afdækningstape

så tegner det afomkredsen

savsmuld opblødt i tapetklister 
savsmuld

så er han omviklet med el kabel

Flex bandage fra dyrlægekassen er så godt

sammen med en gammel nylonstrømpe

og så klister vi smat på 
han tager form

detaljer i ansigtet med skaftet af en teske

Meily syns han har en go' r..

og så tørrer vi - og tørrer ----  læææænge

Slagtning af unghane

Øksen er klar


stor tung hane stadig stærk og levende







de blodige våben

Så var den død


De store svingfjer fjernes


Den skoldes så fjerene løsnes

klar til at plukkes







så ligner det en kylling


spritten er antændt

og de sidste små hår svides


hønsefødder og gulerødder sang vi af fuld hals



der skæres rundt om rumpen med forsigtighed så der ikke går hul på tarmen


og ud med alt det hele