Udeliv - Land art

Udeliv på alle måder - alene eller sammen i en flok er for mig en af de herligste aktiviteter - enten det så er sommer - vinter - med et bestemt formål eller bare at nyde at være ude under åben himmel of få vind i håret - høre de første skrig af musvåger der kæmper om hunnens gunst mens lærken afprøver om stemmen holder til en ny sæcon.

For børn i dag er der rigtig mange stillesiddende timer i skolen og med lektier og skærm - og jeg pisker derfor mine unger ud så tit som muligt - og forleden gik turen til Krakamarken - som er et Land Art projekt, der ikke længere vedligeholdes - men arealet er offentligt tilgængeligt, og vi havde lyst til at se, hvad der stadig står - mange af de oprindelige værker er væk - nedbrudt eller fjernet - men nogle står tilbage - og der var masser af motoriske udfordringer og plads til leg - løb - balancetræning -- og unger der var røde i kinderne og glade i låget efter et par timer - det er mit "himmellige våben" mod tristhed, kedsomhed, dovenskab, ugidelighed, negativitet osv --  Det kan næsten ikke lade sig gøre at være sur, når man er på udetur - uanset omgivelserne, men restene af de smukke værker i Krakamarken og fortællingen om Kraka gjorde kun turen endnu mere underholdende og udfordrende.

I hvert fald i live - efter en tur rundt.

Altings forgængelighed
bli'r det bål vi må varme os ved.

Tungen lige i munden og en hjælpende hånd så går det over dybet

Mini stonehenge 

De sten inviterer for unge og gamle

Se hvad jeg kan

Vandpytter er magiske dragende uundgåelige

En gammel dinosaur ??

Og Brusgård Mølleå løber stadig rislende mod Gudenåen - 

Til hav bli'r hver dråbe tænkte jeg og måtte hjem og rode i de gamle CD'er for at finde Lilholts tekst til den linie jeg fik ind i hovedet på repeat...

og her var den så...

Hvor går vi hen når vi går

Lars Lilholt Band: Masai, udgivet i 1997 på CMC Records

.

Hvor går vi hen når vi går

.

Vanddråben udhuler sten

om lidt er det måske for sent

til hav bli'r hver dråbe når havet den når

hvor går vi hen når vi går

.

Nogen sir hjem til Gud

andre sir bare lyset går ud

vi lever i skudsikre veste

af duggende spindelvæv mod hud

.

Åh sig mig hvor

hvor går vi hen

går vi hen når vi går

tidens hjul bli'r ved med at snurre

vi får den tid vi får

hvor går vi hen når vi går

.

Underet er vi er til

underet er vi er til

underet er vi er til

vi er til og der er intet jeg hellere vil

.

Altings forgængelighed

bli'r det bål vi kan varme os ved

den nat vi famler i blinde

og intet kan finde