De har været længe undervejs - forårsbebuderne

Så kom Vipstjerten -
Den landende på tagryggen for 1 min siden og sidder nu og vipper i det herlige solskinsvejr.
Spejder efter om søen nu er et passende logi for sommeren.

En lille sort-hvid fugl med en lang hale _

En hale kaldes også en stjert.

Hvid vipstjert er en lille, livlig fugl, der piler rundt på jorden med sjove hovedbevægelser og en lang, vippende hale. Den er grå, sort og hvid og ikke til at tage fejl af.

Hvid vipstjert er en meget almindelig ynglefugl i Danmark, og den findes overalt. Den kan bedst lide åbne områder som enge eller strande, men træffes også i landsbyer, industrikvarterer, bondegårde osv. Ofte er der fugtigeområder i nærheden af ynglepladsen.

Hvid vipstjert har et letgenkendeligt kald, som høres tit. Man skal ikke kigge længe på en vipstjert, før man hører dens karakteristiske ”tsi-vit”.

Hvid vipstjert hører til familien vipstjerter, som indeholder lidt over 60 arter i verden. I Danmark ses også gul vipstjert og bjergvipstjert, som begge yngler her.

Hvid vipstjert æder mest insekter og andre små dyr. Føden samles på jorden og sommetider i luften. Når insekterne forsvinder først på efteråret, må hvid vipstjert trække væk for at søge føde andre steder.

Mere birkesaft .....bare se at få drukket igennem

”Vacciner” jer selv mod birkeallergi.

Hvis man har birkepollen-allergi, kan man drikke et glas birkesaft om dagen i to-tre dage, så forsvinder symptomerne, siges der. Symptomerne kommer igen to-tre dage efter, at man er stoppet med kuren. Videnskaben ved ikke helt, hvorfor birkesaft har den virkning, men en forklaring kan være, at kroppen, ligesom ved en vaccination, danner antistoffer mod de stoffer i birkepollen, som fremkalder den allergiske reaktion..  Er der allergikere som vil teste? Det skader i hvert fald ikke at prøve.

Birkesaft som medicin?

Birkesaft siges at være godt mod vinterforkølelse, blæresten, nyregrus, skørbug, gulsot, udslet, indvoldsorm, gigt og vand i kroppen. Birkesaften siges også at virke blodrensende, afførende samt sved- og urindrivende.

Energidrik og hårkur

Før i tiden drak svenske skovarbejdere store mængder birkesaft. Saften var frisk som kildevand, og indholdet af sukker gav ny energi til arbejdet.

 Birkesaften siges at styrke håret og give det nyt liv. Bland birkesaften med varmt vand i forholdet 1:10 og skyl håret i blandingen.

Masser af mineraler

Saften indeholder 99 % vand. Rest er fruktose, glukose, frugt-syre, aminosyre, c-vitamin og mineralerne kalium, kalcium, fosfor, magnesium, mangan, zink, natrium og jern.

Birkesaftkuren

Der er hoteller, som tilbyder ophold hvor man kombinerer et afslappende ophold med en kur som forbedrer helbredet. Kuren indebærer at man som supplement til den normale kost, drikker 0,65 litter birkesaft dagligt.

Birkesaft virker forebyggende og forbedre immunsystemet, så normale infektionssygdomme undgås, og forbedrer desuden nyre- lever og lungefunktionen.

Kuren er velegnet til at fjerne skadelige affaldsstoffer fra kroppen, herunder klor som findes i drikkevandet, og i en række levnedsmidler. Sidstnævnte i form af en række konserveringsmidler, samt kemikalier og smagforstærkende midler.

Især mennesker med tendens til forkølelse, og med kroniske sygdomme herunder allergikkere og ældre mennesker, har gavn af behandlingen. Birkesaften forbedrer stofskiftet, og giver energi og aftappes på traditionel måde, og uden brug af kunstgødning.

Det sker ved at man laver et ca 5 cm stort hul i birketræet. I dette placeres et rør, som saften saften løber igennem ned i en opsamlingsdunk. For at sikre en høj kvalitet tappes der maksimalt 3 litter saft pr træ, hvorefter hullet lukkes med en lille træprop, og behandles med salve til pleje af træsår.

Birkesaften filtreres og pastauriseres og tilsættes en anelse naturlig hindbærsaft (behøves ikke - smager fint som det er)

Birketræets blade og blomster har også helbredende evner, og er specielt velegnet til personer med nyresten/nyregrus. Birkesaft har i mange århundreder været brugt til at fjerne affaldsstoffer fra kroppen og forebygge sten/grus i blære og urinveje. Den største fordel består i at birkesaften renser kroppens urinveje, og afhjælper vandladningsbesvær. Herudover kan birketræets svampe også bruges mod kræft. Det er videnskabeligt bevist at saften forbedrer immunitetssystemet. Birkesaften indeholder citronsyre, æblesyre, kalk, fosfor, kalium, magnesium, jern, gruppe b vitaminer, kobber og partikler af harpiks og garvebark. Den indeholder ligeledes mange mineralsalte, aminosyre mv. og skal derfor opbevares i køleskabet, og drikker senest dagen efter åbning. Saften må ikke udsættes for sollys. Det bedste resultat opnås hvis man drikker birkesaften dagligt i 2 uger. Vi anbefaler at man drikker 0,6 litter 3 pr.dg, dvs ca 0,25 l pr gang. Kuren kan med fordel gentages 2 gange om året, for at opbygge og vedligeholde den forebyggende effekt.

 NB ! Advarsel Man må ikke være i behandling med birkesaft samtidig med, at man spiser spinat, chokolade (øv) og rabarbarblade, fordi disse produkter indeholder mineraler/vitaminer som neutraliserer birkesaftens virkning. Hvis man er på kuren bør man ligeledes begrænse indtagelsen af røget mad, der indeholder mange konserveringsmidler.

Kilde: www.sundheds-rejser.birkesaftkurendk/

Forårsjævndøgn - den koldeste i over 70 år!

Jævndøgn er de 2 døgn om året hvor nat og dag er lige lange overalt på Jorden, forårsjævndøgn (på den nordlige halvkugle) cirka 21. marts og efterårsjævndøgn  cirka 22. september. Solen passerer da himlens ækvator.

Det er almindeligt på den nordlige halvkugle at lade sommerhalvåret starte ved forårsjævndøgn og vinterhalvåret tilsvarende ved efterårsjævndøgn – og modsat på den sydlige halvkugle. De to "halvår" er efter denne definition ikke lige lange, idet sommerhalvåret – hvis man tæller dage – er næsten en uge længere. Det skyldes, at Jordens bane om solen er elliptisk, og at vi er i en periode, hvor den nordlige del af jordens akse hælder mod solen (hvilket giver den nordlige halvkugle sommer), mens Jorden er i den fjerneste del af sin bane. Ifølge Keplers anden lov bevæger Jorden sig langsommere derude.

Brød bagt på birkesaft smager fantastisk.

1 liter frisktappet birkesaft

5-10 g gær

20 g salt

250  g havregryn

250 g grahamsmel

500 – 700 g hvedemel meget gerne Ølandshvede

Birkesaft, gær og salt opløses, havregryn og grahamsmel tilsættes og hvedemelet røres i lidt af gange til en tyk grødlignende konsistens.

Dejen hældes op i 2 forme og hæver et køligt sted gerne natten over.

Bages ved 200 grader i ca 45 min.

Så har vi gang i tapperiet - birkesaften løber i litervis.

Birkesaften smager rigtig godt - frisk og lidt sødligt. Saften er fyldt med mineraler og vitaminer. Der er flere anvendelsesmuligheder for saften - kan koges ind til sirup, drikkes som den er eller gæres til vin.
                                                                   Birkeis

2½ tsk birkesirup
6 dl fløde
1 stang vanille
3 store æg
4 æggeblommer
3/4 dl sukker
1/3 brun farin
Sådan gør du:Opvarm fløden i gryde , flæk vanillestang og læg i, lad småsimre under omrøring i 30 minutter.Hele æg, æggeblommer og sukker piskes tykt og gult med håndmikser.
Fjern vanillestang fra fløden. Start med at tilsætte 1 dl af den varme fløde-vanille til æggemassen og pisk. Tilsæt resten og pisk. Hæld tilbage i gryden og opvarm under omrøring ca. 5 min.Hæld massen i skål og tilsæt under omrøring din egen birkesirup. Afkøl. Hæld på ismaskine, alternativt frys og pisk med piskeris i skålen hver ½ time for at undgå isen krystaliserer underindfrysningen.

. 

Så kom foråret da endeligt ...

Så er frøerne begyndt at parre sig - så må det da være forår - om kort tid vil der være masser af haletudser i søen - jeg følger dem på tæt hold, når vi kommer så langt.


 Frøer (Ranidae) er en familie af små springpadder, der lever i moser og på andre fugtige steder. De er for det meste grønne eller brunlige med mørke pletter. De lever af små insekter, som de fanger ved at skyde tungen ud i en meget hurtig bevægelse. De starter med at ånde ved gæller, mens de er haletudser, men så udvikler der sig lunger, og i øvrigt ånder de også gennem huden. De kan først befrugtes, når de er 3 år. En frø har mange fjender: der er fiskehejre, storke og musvåger m.fl.I parringstiden opholder den sig i vandet, og der har den også fjender som f.eks. gedder, odder og vandspidsmus.

Frøer er indrettet til at være, hvor der er fugtigt, for hvis de kommer ud i solen, udtørrer de. Der er også meget føde til dem på fugtige steder, for frøer æder regnorme og insekter, som netop findes dér.

Haletudsen er ca. 8-22 mm lang. De voksne frøer holder til på bredden af søer og damme, hvor de yngler i begyndelsen af april. De fleste af arterne findes over hele landet, men nogle er kun almindelige på øerne og i det syd-østlige Jylland

Min inspirationskilde når lækkersulten melder sig

er www.lottebager.dk

masser af fine gennemprøvede kager og brød til køkkenværkstedet.

Forsøger mig lige nu med denne her:

http://lottebager.dk/opskrifter/chokoladekage-med-kanelglasur/

Fotos og kommentarer fra smagsdommerne følger hvis den lever op til forventningerne.

Mums - den er bare supergod.

Svane på visit i søen

 Knopsvane (Cygnus olor)

Klasse: Fugle (Aves)
Orden: Andefugle (Anseriformes)
Familie: Svaner, gæs og ænder (Anatidae)

Kendetegn: Knopsvanen er Danmarks nationalfugl. Den har en kængde på 145-160 cm og et vingefang 220-240 cm. Vægten kan være op til 16 kg og dermed er knopsvanen Danmarks tungeste fugl. Næbbet er tydeligt rødt og med en sort knop nær panden ved næbbasis. Når svanen svømmer har den halsen bøjet i en S-form. Halen holdes løftet fra vandoverfladen og er relativ lang og spids. De juvinile (ungerne) er gråbrune i fjerdragten. Når knopsvanen flyver giver vingeslagene en syngende lyd der kan høres på lang afstand.
Forveksling: Knopsvanen kan forveksles med sangsvane og pibesvane. Disse har dog gult og sort næb og er uden pandeknop. I felthåndbogen kan du læse mere om: Sangsvane, Pibesvane Biologi: Knopsvanen lever af vandplanter. I juli-august fælder den sine svingfjer og er i 6-7 uger ikke i stand til at flyve. I denne prriode er det vigtigt for fuglene at have uforstyrrede vandflader med rigeligt føde. Pandeknoppens størrelse er bestemt af mængden af føde og bestemmer den sociale rangorden. Fugle med størst knop har lettest ved at finde en mage. Levested: Knopsvanen yngler i lavtvandede fjorde, kyster, søer og moser. Når fuglene fælder deres svingfjer i juli-august og i hele vinterhalvåret lever knopsvanerne i store flokke i lavvandede kystområder med ålegræs, havgræs og anden vegetation. Udbredelse: Knopsvanen er udbredt og almindelig i hele landet.

Lysfest ved forårsjævndøgn

Vi laver islygter og eksperimenterer med postvand, kogt vand, kaffe, mælk, saftevand osv.

Det så rigtig flot ud til en smuk nattehimmel.

Et udvalg af fuglelivet på biotopen

 Fasan kokken kommer hver dag og der er også 3 høner - håber at kunne få alle tre på skudhold af kameraet.

 Dueparret er igang, og jeg har hørt dem flere gange gennem nogen tid, og jeg tror de har gang i en rede i nærheden.

 Den flotte farvestrålende flagspætte med frue kommer mange gange dagligt og mæsker sig i mejsekuglerne.

 Musvågerne er her hele tiden , men det er godt nok ikke nemt at komme til at fotografere dem -

Et skadepar er igang med at bygge rede i toppen af træet - de har travlt med  projektet, og en af pigerne har set dem parre flere gange - jeg prøver om jeg kan følge dem med videoen

Birketræer og birkesaft

Så er det snart ved tiden, at få flaskerne igang 

 når frosten er ovre går jeg igang.

Fra www.birkesaft.dk:

Nyder du engang imellem et glas birkesaft, så få mere viden her om tapning af birkesaft. Tapning af birkesaft er en spændende proces, hvor man vha. et rør eller en slange trækker saften ud direkte fra birketræets midte.

Kan du godt lide et glas afkølet, sød birkesaft, så er du måske også interesseret i at lære mere om den unikke metode, som ligger bag tapning af birkesaft. Tapning af birkesaft er en fascinerende, men slående enkel proces, hvorved saft udtrækkes fra midten af birketræet. Denne artikel vil fortælle dig mere om denne metode, og hvordan du selv kan komme i gang med at tappe saft fra dit birketræ.

Årstid for tapning af birkesaft
Årstiden for tapning af birkesaft er altid om foråret fra marts til maj måned. Årsagen til dette er, at om foråret – efter at træerne har ligget i dvale om vinteren – vil saft via trærødderne igen stige op igennem træets stamme. Saften i lige netop birketræet stiger her så hurtigt og eksplosivt, at det i modsætning til de fleste andre træer er muligt at tappe saften direkte fra træet.

Redskaber i forbindelse med tapning
Når du skal i gang med tapningen af din birkesaft, så er det nødvendigt, at du har de følgende redskaber:
-    Sejlgarn
-    Dolk eller grensaks
-    Flaske, spand eller anden form for beholder
-    Rør eller slange
-    Og naturligvis også et birketræ, som du eventuelt er nødt til at skære en gren af for at få fat på den delikate birkesaft.

Fremgangsmåde ved tapning af birkesaft
Når du skal have tappet birkesaften, så kan du bruge to forskellige metoder. Ved den første metode skal du finde en gren, som sidder fast på birketræets stamme, og som har en tykkelse på mellem 1,5 og 2 centimeter. Klip grenen over og put den overskårne ende af grenen ned i din flaske. Bind grenen fast til flasken og lad herefter birkesaften stille og roligt løbe ned i flasken.

Ovenstående er en nem og enkel metode, som alle vil have let ved. Hvis du imidlertid gerne vil have mere birkesaft ud end den mængde, som er i en gren, så skal du have gang i en mere kompliceret proces med mere udstyr involveret.

Ved denne anden metode skal du bore et 10 millimeter hul i stammen. Hullet skal ikke være for højt oppe, og hullet skal vende skråt nedad, så saften kan løbe ud af hullet. Herefter stikker du en slange eller et rør ind i hullet, som du forbinder med en dunk, balje eller lignende beholder. Lad birkesaften løbe ud af træet natten over og kom tilbage dagen efter og hent din balje med lækker, frisk birkesaft.

Piletræer i min biotop

Bånd-Pil

 (Salix viminalis) er en op til 10 meter høj, opret busk eller træ, der i Danmark vokser i hegn, klitter, heder og ved søer og vandløb. Den har silkehårede knopper og bladene er smalt lancetformede, kun omkring 1 cm brede. Alle dele af planten indeholder stoffet salicin, der omdannes til hovedpinemidlet salicylsyre i vores krop. Hvis man tygger barken frigives de virksomme stoffer. Er tidligere også anvendt i forbindelse med brud til at vikle om brækkede arme/ben dels for både at holde bruddet på plads, dels for at mindske smerter.

Bånd-Pil er en stor, løvfældende busk eller et middelstort træ med en stift opret, senere noget overhængende vækstform. Barken er først gul og tæt gråhåret på den yderste ende. Senere bliver den grå og glat med spredte korkporer. Knopperne er spredte, tilliggende og smalle. Farven er gulgrøn, hos de yderste dog grå på grund af hårklædningen. Bladene er lange (op til 25 cm) og meget smalle, og de har savtakket, indrullet kant. Oversiden er mørkegrøn, og undersiden er sølvgrå. Planterne er enten rent hanlige eller rent hunlige. Planten blomstrer før løvspring. Frøene modner godt, men mister spireevnen efter få timer. Rodnettet er fladt udbredt og meget tæt forgrenet, så det danner rodfilt. Grenene slår meget let rod, hvis de rører jorden. Bånd-Pil er meget nøjsom og kan trives på alle jordtyper undtaget på meget fugtig bund. Højde x bredde og årlig tilvækst: 15 x 4 m (100 x 50 cm/år).

[redigér]Voksested

I Danmark er Bånd-Pil almindelig i hele landet i hegn, klitter, heder og ved søer og vandløb.

Seljepil (Salix Caprea)

Den største vildvoksende pileart i Danmark, 
forholdsvis store blade - ovale med gråfiltet
bagside. Før løvspring blomstrer hanrak-
lerne som de let genkendeligge gæslinger.
Der er han og hun planter.

Så kom da forår .....