søndag den 14. april 2013

Så kom foråret da endeligt ...


Så er frøerne begyndt at parre sig - så må det da være forår - om kort tid vil der være masser af haletudser i søen - jeg følger dem på tæt hold, når vi kommer så langt.


 Frøer (Ranidae) er en familie af små springpadder, der lever i moser og på andre fugtige steder. De er for det meste grønne eller brunlige med mørke pletter. De lever af små insekter, som de fanger ved at skyde tungen ud i en meget hurtig bevægelse. De starter med at ånde ved gæller, mens de er haletudser, men så udvikler der sig lunger, og i øvrigt ånder de også gennem huden. De kan først befrugtes, når de er 3 år. En frø har mange fjender: der er fiskehejre, storke og musvåger m.fl.I parringstiden opholder den sig i vandet, og der har den også fjender som f.eks. gedder, odder og vandspidsmus.

Frøer er indrettet til at være, hvor der er fugtigt, for hvis de kommer ud i solen, udtørrer de. Der er også meget føde til dem på fugtige steder, for frøer æder regnorme og insekter, som netop findes dér.
Haletudsen er ca. 8-22 mm lang. De voksne frøer holder til på bredden af søer og damme, hvor de yngler i begyndelsen af april. De fleste af arterne findes over hele landet, men nogle er kun almindelige på øerne og i det syd-østlige Jylland

1 kommentar:

  1. Hejsa

    Nogle rigtig flotte fotos - kunne du ikke udskifte teksten med noget du selv har skrevet - og så linke til wikipedia i stedet?

    Vh Ida

    SvarSlet