Klasse: Fugle (Aves)
Orden: Andefugle (Anseriformes)
Familie: Svaner, gæs og ænder (Anatidae)
Kendetegn: Knopsvanen er Danmarks nationalfugl. Den har en kængde på 145-160 cm og et vingefang 220-240 cm. Vægten kan være op til 16 kg og dermed er knopsvanen Danmarks tungeste fugl. Næbbet er tydeligt rødt og med en sort knop nær panden ved næbbasis. Når svanen svømmer har den halsen bøjet i en S-form. Halen holdes løftet fra vandoverfladen og er relativ lang og spids. De juvinile (ungerne) er gråbrune i fjerdragten. Når knopsvanen flyver giver vingeslagene en syngende lyd der kan høres på lang afstand.
Forveksling: Knopsvanen kan forveksles med sangsvane og pibesvane. Disse har dog gult og sort næb og er uden pandeknop. I felthåndbogen kan du læse mere om: Sangsvane, Pibesvane Biologi: Knopsvanen lever af vandplanter. I juli-august fælder den sine svingfjer og er i 6-7 uger ikke i stand til at flyve. I denne prriode er det vigtigt for fuglene at have uforstyrrede vandflader med rigeligt føde. Pandeknoppens størrelse er bestemt af mængden af føde og bestemmer den sociale rangorden. Fugle med størst knop har lettest ved at finde en mage. Levested: Knopsvanen yngler i lavtvandede fjorde, kyster, søer og moser. Når fuglene fælder deres svingfjer i juli-august og i hele vinterhalvåret lever knopsvanerne i store flokke i lavvandede kystområder med ålegræs, havgræs og anden vegetation. Udbredelse: Knopsvanen er udbredt og almindelig i hele landet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar