søndag den 23. marts 2014

Gruppeopgave - Börek - eller burek eller pirogge


Så kom der gang i køkkenet --- og jeg ville ønske jeg kunnne dele duften og smagen...  I må nøjes med synet og inspirationen til selv at gribe fat i råvarer og potter og pander - De er lidt besværlige - men ikke svære - og bestemt umagen værd. Uhmmm.

Gær, mælk, æg og salt er rørt sammen

Dejen klar til at hæve imens fyldet klargøres

Min nye grønsag - Mælkebøtte 

Løg, hvidløg, en rest ris og sød kartoffel et par æbler og en kæmpe bøtte med feta (til bare 30,- kr)

Mælkebøtte i XXL

Hakket og snittet


Det dufter bare så dejligt


Sød kartoffel 


Feta - eller hvad det nu må hedde, når det er på komælk


Der smages

Dejen deles op og rulles ud

En skefuld fyld på hver



Klar til ovnen

Så var de vist bagt

Uhmmm .... Godkendt 
Må jeg godt få en mere ....

Börek eller Burek

http://www.dk-kogebogen.dk/opskrift2/visopskrift_boern.php?id=16308

Er en lille "bolle" med fyld af forskelligt slags - enten kød eller grønsager - Jeg tænker man kan eksperimentere lidt med hvad der er i køkkenet . Den tyrkiske fællesbetegnelse for mad der er lavet med dej er hamurisi.

I Bazar Vest købte jeg en kæmpe mælkebøtte, og den forklarende grønthandleren at man kan lave lidt som man laver spinat - så nu bliver den hakket groft, svitset i olie med lidt løg og krydderier - lidt finthakket sød kartoffel og smuldret feta os - Det pakker jeg så ind i dejen - og håber det kan falde i smag hos pigerne - og resten af familien.

Her lavet med fillodej (Yufka på tyrkisk)


Dej:
5 dl.mælk
2æg (skal være stuetemperede)
3 spsk.olie
25 g.gær
2 tsk.groft salt
hvedemel
Fyld 1.
Kødpiroger er mest brugt. Lav en kødsovs som til spaghetti den skal være ret tør. Brug evt. en rest fra dagen før.
Fyld 2.
Ost/spinat:
1løg
olie
500 g.helbladet spinat (gerne frosset)
3æg
salt
1-2gode håndfulde fetaost eller mozzarella

Forklaring:

Lun mælk til håndvarmt. Pisk æggene i og udrør gæren. Tilsæt salt og olie. Ælt så meget mel i som den behøver.

Problemet med tyrkiske opskrifter er at der ikke er mål og vægt på, men et gæt er at det er ca. 600 g mel +-.

Ælt dejen smidig og lad den hæve. Del dejen i 15 kugler og rul dem ud. Læg et par skefulde fyld på, pensl kanten med vand og luk dem sammen og pres med en gaffel.

Man kan enten stege dem på en pande i olie, eller bage dem i ovnen i 20-30 min ved 200 grader C. alm. ovn. Kan fryses.

Fyld 2:
svits løg, tilsæt spinat og lad det simre. Tag gryden af varmen og rør æg, salt og ost i.

Biotop opgave 6 Naturfænomener

I denne opgave har jeg valgt at arbejde med 2 ting + en udflugt til Steno museet i Aarhus

1. Det spirer og gror - hvor vi har sået forskellige "hurtigløbere"
    a  Karse

    b  Nasturtium - eller blomsterkarse eller tallerkensmækker  som den også kaldes
    c   Ærteblomster
    b  Pyntegræskar
    e  Græskar - af frø pigerne selv tog fra sidste efterår, da vi pyntede til halloween

Spire spire top
Jeg vil vokse op
og i morgen er jeg blomst
Hvad tror du jeg bli'r
Rose eller hvad
Jeg ved det ikke men
jeg ved jeg er
lille grønne spire spire top.

Spire spire top
går og rydder op
flytter ting fra sidste år
fejer alting ud
med sin kost og klud
jeg river haven så
den blir' så flot
lille grønne spire spire top







 De kigger hver dag til potterne og karsen er da heldigvis hurtig - og de ærteblomster der står inde i varmen er også begyndt at titte op - selvom jeg synes der kommer knap så mange spirer som vi har sået frø. Hver dag kigger pigerne om der skal lidt vand til.




Der vandes flittigt og nu ligner det noget

Så er karsen klar



Tilføj billedtekst
Uhm frisk bagt brød - nu med resten af mælkebøtten fra bazar vest -



Det blev en superlækker æggemad - med æg fra Zilles farmors høns - jfr opgaven om dyrehold - lækkert brød med finthakket mælkebøtte - og det smagte bare godt.






Græskar frøene er dejlige for børn at arbejde med da de er så store

Og så venter vi  og håber de vil gro og blive til kæmpegræskar - og lige nu vil vi slet ikke tænke på efterår, og pynt til holloween.



2

Lys og skygge.

Solens tilbagevenden efter forårsjævndøgn giver igen kraftige forskelle mellem lys og skygge, og jeg har rodet lidt i hukommelsen efter forskellige aktiviteter der kan øge børns fornemmelse og forståelse for lys og skyggevirkninger - og tænker at de gamle lege med skygger kunne være en fin aktivitet.

Lege med lys og skygger

Forløb for børn 5 - 10 år med forskellige lege med lys, lyskilder og skygger.
for gennem legene at lære om skygger, former og træne opmærksomhed, lære at respektere reglerne i legen, og de sociale spilleregler i legene.
Skygge Kims Leg
Der hænges et lagen op i lokalet med en kraftig lyskilde bagved. En person holder en række genstande op bag lagenet, så kun skyggerne kan ses af deltagerne på den anden side. Det er deltagernes opgave, enten enkeltvis eller holdvis, at genkende og huske de genstande de har set. Når alle genstande har været vist, skal deltagerne skrive genstandene ned, eventuelt i rigtig rækkefølge.
Legen kan gøres sværere ved at finde ting som har svære skygger eller ved at holde dem på en sådan måde, at skyggen bliver mærkelig.

Skygge tag fat:
Denne leg leges udenfor i solskinsvejr på et plant underlag, eventuelt
fliser, hvor skygger kan ses.
Blandt deltagerne vælges en fanger. Fangeren må ikke røre de andre
deltagere men skal derimod forsøge at fange deres skygger ved at stå
på dem.
De andre deltagere kan opnå helle hvor egen skygge er dækket af
andres skygge. Den person der først bliver fanget skal være fanger.

Skyggeteater:
Bruge: en arkitektlampe, en projektør (eller andet stærk lampe), en hvid væg  et hvidt lagen. Evt. rekvisitter/dukker til skyggespil.
A
 Sæt lampen til at lyse på den hvide væg. Lav mønstre med jeres hænder eller fingre og bevæg dem. Se på deres skygge og få skyggen til at ligne
hundehoveder, hjorte med gevirer, hoppende harer eller lign.

B
Børnene deles  i grupper. Hæng lagenet midt i rummet, så tilskuerne er i den ene side og lys og skuespillere i den anden. Hver gruppe skal finde på
en lille sketch, der skal opføres som skyggespil. (F.eks en pige plukker blomster. En farlig røver lister sig ind på hende bagfra og fanger hende. Han slæber hende med sig hjem.  Prinsen kommer ridende, slår røveren ned og befrier prinsessen.)
Skyggespillet kan enten foregå med børnene som skuespillere, eller man kan bruge dukker.
Kan varieres som gæt og grimasser - så man med kroppe og fakter efterligner dyr og lign.
Klippe silhuetter
Rekvisitter:
Stærk lampe/projektor - blyanter, papir, karton sakse.
Af sig selv - hinanden og prøve om vi kan kende hinandens silhuetter
og måske læse H.C. Andersens "Skyggen" højt mens der klippes.
  
At arbejde med skygger giver en fornemmelse af hvad der sker, når man oversætter tre dimensioner til to, og når farver og kontraster forsvinder.
Hvad kan ses, og hvad “forsvinder”? Det er  ikke lige meget om tingene vender med fronten eller siden til eller hvad afstanden er til lyset.



3   STENO MUSEET - Aarhus



Sidst men ikke mindst valgte vi at bruge en dag i vinterferien på STENO museet i Århus - og det var rigtig spændende at kigge på alle de flotte udstillinger indenfor naturvidenskab og

 http://www.stenomuseet.dk/foyer.htmlægevidenskab.


http://phys.au.dk/videnudveksling/fysikshow-aarhus/

samtidig var der et meget sjovt og lærerigt show om vejr og vejrfænomener med unge fysik studerende som på glimrende vis viste børnene hvordan vores vejr virker og der var rigtig god anskueligheds undervisning i sol, blæst, varme og den svære størrelse Lufttryk. Der var flydende kvælstof, brint eksplotioner, balloner der udvidede sig og balloner der krympede - og jeg skal love for at der var 100 børn der fulgte med i showet med alle antenne slået ud.

Desværre strejkede kameraet så vi fik ikke taget billeder derinde - men brug en dag med halvstore børn derinde. Det kan anbefales.





lørdag den 22. marts 2014

En ordentlig en på opleveren

Tour de Lille Tyrkiet - og en del andre nationer på 3 timer
Dvs vi 3 tøser i studiegruppen tog afsted til Brabrand - for at shoppe og opleve Bazar Vest -

Straks man træder indenfor dørene er man hensat til en anden verden

Der ryges indenfor

Lydene er fremmedartede

Der tales et utal af sprog

Duftene er eksotiske (når man lige er kommet forbi tobakken)

Synsindtrykkene er overvældende - det et et orgie i farver - og vi følte os nok noget kedelige alle 3 i vores standard vinterovertøj - a la Danmark -

Her er indiske købmænd med det komplette udvalg af krydderier og ris i alle sorter og farver

Her er tøjbutikker der får Fætter BRs karnevalskustumer til at se farveløse ud



Her sælges grillspid, falaffel, smoothies arabiske brød og flyrejser side om side med barberen og tæppehandleren og butikker med en samling af mystiske sager og tingeltangel til "pynt" så lang fra skandinavisk smag at man næppe helt kan fatte er der nok er nogen der køber sagerne.

Selvfølgelig er der slagterbutikker hvor lammekoteletter og T-bone steaks så store som tallerkner ligger side om side med nyrer, lever, grisertær (og det var det så nok ikke) og lammehjerterne var flankeret af testikler --  Den slagtervare kyndige Dorte bemærkede straks, at det der solgtes som oksemørbrad bestemt ikke var mørbrad - 


Øverste højre hjørne  --- er det ikke ??  Joww deet----

Og grønsagsmarkedet ---- Det er næsten ikke til at beskrive - men her findes alt -- og mere til. Mærkelige frugter og grønsager som vi aldrig før havde har set eller hørt om - i alle de farver og faconer man lan tænke - OG der er meget - og det myldrer med folk - og der langes varer over disken på tyrkisk, arabisk, swahili og sønderjysk - og vi købte nok mere end det vi lige havde tænkt - for den eller den der måtte da også lige prøves - og armene blev lange, så vi måtte en tur ud i bilen og læsse af - inden vi holdt pause på restaurant Al Sultan, hvor vi formedelst 70 DKK fik en stor tallarken med grillspid - ris, salat, arabiske brød med humus. Uhmm det smagte og mættede - Videre en tur mere rundt og jeg fik et par kilo store flotte lammekoteletter med i tasken til søndagsmiddagen -- hundedyre - men så var grønsagerne da heldigvis knap så dyre.

Træt med træt på bliver man - for indtrykkende er så mange - så overvældende -  så anderledes - det er maraton for sanserne mens fødderne bliver ømme og armene lange - og de billige plastikposer skærer i håndfladen - men kommer gerne igen og igen, når der skal tankes op i forsyningerne af krydderier, ris, fetaost, bulgur eller hvis man lige mangler en ny burka.... Bazar vest har sagerne.



Om jeg så havde taget 500 billeder kan man ikke gengive Bazar Vest - det er en multi oplevelse hver gang man er der.





fredag den 21. marts 2014

Koster Gratis

http://mim.schultzboghandel.dk/publikationer/publikationsdetaljer.aspx?PId=ff5c0873-dbae-4e39-b200-800f3221743e#

Har bestilt 2 undervisningsbøger og 2 plakater - 100% gratis - det er da et tilbud man ikke siger nej til :-)
To store flotte plakater kom med posten idag og bøger til børn om biodiversitet - 

Sikke et flot tilbud fra naturstyrelsen. 

Vi glæder os til at læse bøgerne sammen.


Karlsvognen

Nu har vi forårsjævndøgn, og nat og dag er præcis lige lange - og vi kan for de næste måneder sige farvel og på gensyn til stjernene.

Hvis det er klart vejr tager vi de varme huer på - kikkert med - og lægger nakken tilbage - vi skal nemlig se om vi kan finde den 8. stjerne i Karlsvognen:

Karlsvognen

Find stjernebilledet Karslvognen

Kig op mod himlen en stjerneklar aften. Der er et stjernebillede, som du altid kan finde på alle tider af året: Karlsvognen.
Karlsvognen er god at gå ud fra, når du vil finde andre stjernebilleder. Du kan f. eks. finde Nordstjernen, den stjerne i Lille Bjørn, der markerer himlens Nordpol.
Englænderne kalder Karlsvognen en stor plov.
I Amerika er den kendt som en øseske eller en kasserolle.

Bonus oplevelser
Prøv at rette en god kikkert mod knækket i Karlsvognens vognstang. Så vil du opdage, at der i virkeligheden er to stjerner: Mizar og Alcor. De kredser om hinanden som dobbeltstjerner, og Alcor er meget mindre end Mizar.
Blandt Nordamerikas indianere blev Karlsvognens stjerner brugt som en prøve. 7 sten blev lagt på jorden, så de forestillede Karlsvognen. En ung mand, som ønskede at blive jæger, skulle lægge den 8. sten på Alcors plads. Hvis han kunne klare det, bestod han prøven. Hans syn var så skarpt, at han kunne blive en dygtig jæger.

kilde:
http://www.planetariet.dk/astronomi-rumfart/mest-for-b%C3%B8rn/stjernebilleder/myter-om-stjernehimlen/for%C3%A5rshimlens-myter/karlsvogn

Vi skal ud og kigge (igen igen)

Gudenåen - Danmarks eneste flod

løber lige om hjørnet og på vores egne grund har vi en bæk og en lille å - Ølst bækken og Brusgård Mølleå - begge løber ud i Gudenåen - og jeg igang med at planlægge en lidt længere vandretur langs Gudenåen i områderne Vorup  og Romalt Enge, hvor vi skal kigge efter svømmefugle og vi skal have kikkerter og kameraerne med op i fugletårnet og prøve om vi kan finde nogle flotte og spændende fuglearter - samtidig skal vi lytte og prøve om vi kan lære nogle af fuglenes stemmer at kende - nu hvor foråret for alvor er igang. Og vi skal hjem og undersøge - hvorfor synger fuglene ? Og hvordan ?

En tur der vil:

Skærpe børnenes opmærksomhed - intentionelt, refleksivt og fokuseret

Træne syns- og høresansen

Lege med kikkerten og kameraet og fange billeder og lyde. - Børnene får nogle opgaver - som f.eks. at filme 5 ting de synes er sjove/underlige - filme 5 dyr - filme jord, vand og himmel

Træne taktile sanser
Træne motorik
Vi skal mærke hvordan det føles at gå på gyngende grund og måske få lidt våde tæer.
Have ketcher med og se om vi kan fange nogle dyr i åen.


Der er inspiration på www.natur.randers.dk :


FUGLETÅRNE




Mange trækfugle kommer forbi Randers kommune. Det skyldes blandt andet Randers Fjord og Gudenåen som tiltrækker mange ænder, gæs, vadefugle og rovfugle. Om sommeren kan der høres mange sangere i rørskov og pilekrat langs vandet. 

I Vorup Enge findes der tre store fugletårne opført af Aage V. jensens Fonde. Herfra får man et godt overblik over naturområdet og fuglelivet. Der er yderligere meget oplysning at hente fra fugletavlerne og informationstavlerne der er opsat inde i tårnene. Tårnene er åbne døgnet rundt. 

Fugleobservationer og dyreliv i Vorup Enge: Se mere på Dansk ornitologisk forenings hjemmeside www.dofbasen.dk.

Fugletårnet Randers Fjord er et mindre åbent fugletårn, beliggende i Romalt enge i et rørskovsområde med udsigt til Randers Fjord. her får man et godt overblik over rørskoven og Randers Fjord. Her kan man om foråret se rørhøg og måske den sjældnepungmejse der yngler i området.