lørdag den 22. marts 2014

En ordentlig en på opleveren

Tour de Lille Tyrkiet - og en del andre nationer på 3 timer
Dvs vi 3 tøser i studiegruppen tog afsted til Brabrand - for at shoppe og opleve Bazar Vest -

Straks man træder indenfor dørene er man hensat til en anden verden

Der ryges indenfor

Lydene er fremmedartede

Der tales et utal af sprog

Duftene er eksotiske (når man lige er kommet forbi tobakken)

Synsindtrykkene er overvældende - det et et orgie i farver - og vi følte os nok noget kedelige alle 3 i vores standard vinterovertøj - a la Danmark -

Her er indiske købmænd med det komplette udvalg af krydderier og ris i alle sorter og farver

Her er tøjbutikker der får Fætter BRs karnevalskustumer til at se farveløse ud



Her sælges grillspid, falaffel, smoothies arabiske brød og flyrejser side om side med barberen og tæppehandleren og butikker med en samling af mystiske sager og tingeltangel til "pynt" så lang fra skandinavisk smag at man næppe helt kan fatte er der nok er nogen der køber sagerne.

Selvfølgelig er der slagterbutikker hvor lammekoteletter og T-bone steaks så store som tallerkner ligger side om side med nyrer, lever, grisertær (og det var det så nok ikke) og lammehjerterne var flankeret af testikler --  Den slagtervare kyndige Dorte bemærkede straks, at det der solgtes som oksemørbrad bestemt ikke var mørbrad - 


Øverste højre hjørne  --- er det ikke ??  Joww deet----

Og grønsagsmarkedet ---- Det er næsten ikke til at beskrive - men her findes alt -- og mere til. Mærkelige frugter og grønsager som vi aldrig før havde har set eller hørt om - i alle de farver og faconer man lan tænke - OG der er meget - og det myldrer med folk - og der langes varer over disken på tyrkisk, arabisk, swahili og sønderjysk - og vi købte nok mere end det vi lige havde tænkt - for den eller den der måtte da også lige prøves - og armene blev lange, så vi måtte en tur ud i bilen og læsse af - inden vi holdt pause på restaurant Al Sultan, hvor vi formedelst 70 DKK fik en stor tallarken med grillspid - ris, salat, arabiske brød med humus. Uhmm det smagte og mættede - Videre en tur mere rundt og jeg fik et par kilo store flotte lammekoteletter med i tasken til søndagsmiddagen -- hundedyre - men så var grønsagerne da heldigvis knap så dyre.

Træt med træt på bliver man - for indtrykkende er så mange - så overvældende -  så anderledes - det er maraton for sanserne mens fødderne bliver ømme og armene lange - og de billige plastikposer skærer i håndfladen - men kommer gerne igen og igen, når der skal tankes op i forsyningerne af krydderier, ris, fetaost, bulgur eller hvis man lige mangler en ny burka.... Bazar vest har sagerne.



Om jeg så havde taget 500 billeder kan man ikke gengive Bazar Vest - det er en multi oplevelse hver gang man er der.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar