søndag den 23. marts 2014

Biotop opgave 6 Naturfænomener

I denne opgave har jeg valgt at arbejde med 2 ting + en udflugt til Steno museet i Aarhus

1. Det spirer og gror - hvor vi har sået forskellige "hurtigløbere"
    a  Karse

    b  Nasturtium - eller blomsterkarse eller tallerkensmækker  som den også kaldes
    c   Ærteblomster
    b  Pyntegræskar
    e  Græskar - af frø pigerne selv tog fra sidste efterår, da vi pyntede til halloween

Spire spire top
Jeg vil vokse op
og i morgen er jeg blomst
Hvad tror du jeg bli'r
Rose eller hvad
Jeg ved det ikke men
jeg ved jeg er
lille grønne spire spire top.

Spire spire top
går og rydder op
flytter ting fra sidste år
fejer alting ud
med sin kost og klud
jeg river haven så
den blir' så flot
lille grønne spire spire top







 De kigger hver dag til potterne og karsen er da heldigvis hurtig - og de ærteblomster der står inde i varmen er også begyndt at titte op - selvom jeg synes der kommer knap så mange spirer som vi har sået frø. Hver dag kigger pigerne om der skal lidt vand til.




Der vandes flittigt og nu ligner det noget

Så er karsen klar



Tilføj billedtekst
Uhm frisk bagt brød - nu med resten af mælkebøtten fra bazar vest -



Det blev en superlækker æggemad - med æg fra Zilles farmors høns - jfr opgaven om dyrehold - lækkert brød med finthakket mælkebøtte - og det smagte bare godt.






Græskar frøene er dejlige for børn at arbejde med da de er så store

Og så venter vi  og håber de vil gro og blive til kæmpegræskar - og lige nu vil vi slet ikke tænke på efterår, og pynt til holloween.



2

Lys og skygge.

Solens tilbagevenden efter forårsjævndøgn giver igen kraftige forskelle mellem lys og skygge, og jeg har rodet lidt i hukommelsen efter forskellige aktiviteter der kan øge børns fornemmelse og forståelse for lys og skyggevirkninger - og tænker at de gamle lege med skygger kunne være en fin aktivitet.

Lege med lys og skygger

Forløb for børn 5 - 10 år med forskellige lege med lys, lyskilder og skygger.
for gennem legene at lære om skygger, former og træne opmærksomhed, lære at respektere reglerne i legen, og de sociale spilleregler i legene.
Skygge Kims Leg
Der hænges et lagen op i lokalet med en kraftig lyskilde bagved. En person holder en række genstande op bag lagenet, så kun skyggerne kan ses af deltagerne på den anden side. Det er deltagernes opgave, enten enkeltvis eller holdvis, at genkende og huske de genstande de har set. Når alle genstande har været vist, skal deltagerne skrive genstandene ned, eventuelt i rigtig rækkefølge.
Legen kan gøres sværere ved at finde ting som har svære skygger eller ved at holde dem på en sådan måde, at skyggen bliver mærkelig.

Skygge tag fat:
Denne leg leges udenfor i solskinsvejr på et plant underlag, eventuelt
fliser, hvor skygger kan ses.
Blandt deltagerne vælges en fanger. Fangeren må ikke røre de andre
deltagere men skal derimod forsøge at fange deres skygger ved at stå
på dem.
De andre deltagere kan opnå helle hvor egen skygge er dækket af
andres skygge. Den person der først bliver fanget skal være fanger.

Skyggeteater:
Bruge: en arkitektlampe, en projektør (eller andet stærk lampe), en hvid væg  et hvidt lagen. Evt. rekvisitter/dukker til skyggespil.
A
 Sæt lampen til at lyse på den hvide væg. Lav mønstre med jeres hænder eller fingre og bevæg dem. Se på deres skygge og få skyggen til at ligne
hundehoveder, hjorte med gevirer, hoppende harer eller lign.

B
Børnene deles  i grupper. Hæng lagenet midt i rummet, så tilskuerne er i den ene side og lys og skuespillere i den anden. Hver gruppe skal finde på
en lille sketch, der skal opføres som skyggespil. (F.eks en pige plukker blomster. En farlig røver lister sig ind på hende bagfra og fanger hende. Han slæber hende med sig hjem.  Prinsen kommer ridende, slår røveren ned og befrier prinsessen.)
Skyggespillet kan enten foregå med børnene som skuespillere, eller man kan bruge dukker.
Kan varieres som gæt og grimasser - så man med kroppe og fakter efterligner dyr og lign.
Klippe silhuetter
Rekvisitter:
Stærk lampe/projektor - blyanter, papir, karton sakse.
Af sig selv - hinanden og prøve om vi kan kende hinandens silhuetter
og måske læse H.C. Andersens "Skyggen" højt mens der klippes.
  
At arbejde med skygger giver en fornemmelse af hvad der sker, når man oversætter tre dimensioner til to, og når farver og kontraster forsvinder.
Hvad kan ses, og hvad “forsvinder”? Det er  ikke lige meget om tingene vender med fronten eller siden til eller hvad afstanden er til lyset.



3   STENO MUSEET - Aarhus



Sidst men ikke mindst valgte vi at bruge en dag i vinterferien på STENO museet i Århus - og det var rigtig spændende at kigge på alle de flotte udstillinger indenfor naturvidenskab og

 http://www.stenomuseet.dk/foyer.htmlægevidenskab.


http://phys.au.dk/videnudveksling/fysikshow-aarhus/

samtidig var der et meget sjovt og lærerigt show om vejr og vejrfænomener med unge fysik studerende som på glimrende vis viste børnene hvordan vores vejr virker og der var rigtig god anskueligheds undervisning i sol, blæst, varme og den svære størrelse Lufttryk. Der var flydende kvælstof, brint eksplotioner, balloner der udvidede sig og balloner der krympede - og jeg skal love for at der var 100 børn der fulgte med i showet med alle antenne slået ud.

Desværre strejkede kameraet så vi fik ikke taget billeder derinde - men brug en dag med halvstore børn derinde. Det kan anbefales.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar